Studentermedhjælper - Marketing, Content & E-com

Studentermedhjælper til Marketing, Content & E-commerce

Posted d. 19.03.2025

Er du passioneret omkring digital marketing, content og e-commerce? Drømmer du om at få hands-on erfaring i en virksomhed, hvor du kommer tæt på både drift og strategiske beslutninger? Så er denne stilling hos
Lemelé måske noget for dig!

Om Lemelé

Lemelé er en eksklusiv smykkevirksomhed, der specialiserer sig i diamantsmykker – med særlig fokus på specialdesignede forlovelses- og vielsesringe. Vi er et lille, passioneret team, og vi søger en engageret studentermedhjælper, der vil være med til at styrke vores digitale tilstedeværelse.

Hos Lemelé vil du få en alsidig rolle med en bred vifte af opgaver inden for marketing, kommunikation og e-commerce. Du vil arbejde tæt sammen med ejerne og få mulighed for at bidrage med dine idéer og kompetencer.

Dine primære opgaver vil inkludere:

  • SoMe, content & influencer marketing: Planlægning og eksekvering af content og billeder til sociale medier (Meta, Pinterest m.fl.)
  • E-commerce: Assistere med opdatering og optimering af vores Shopify-webshop
  • Kampagneudvikling: Udvikling og eksekvering af marketingkampagner
  • Analyse & optimering: Overvågning af performance på sociale medier og webshop, samt forslag til forbedringer
  • Assistance til photoshoots og andre events 
  • Ad hoc opgaver i showroom 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Studerer eller har erfaring inden for marketing, kommunikation, digital design eller lignende
  • Er kreativ, initiativrig, har æstetisk sans og har lyst til at arbejde i en dynamisk virksomhed
  • Kan håndtere et (iPhone)kamera. Vi tager mange billeder og videoer selv, så det vil være en forudsætning at du har lyst til - og talent for - at tage billeder.
  • Har kendskab til sociale medier, særligt Meta (Facebook & Instagram) og Pinterest
  • Muligvis har erfaring eller interesse for e-commerce, gerne med kendskab til Shopify
  • Muligvis har erfaring med software som photoshop, canva eller lignende værktøjer

Praktiske oplysninger

  • Arbejdstid:  Ca. 20 timer om ugen
  • Løn: Stilling er lønnen. Lønnen aftales efter kvalifikationer.
  • Arbejdssted: Bredgade 36 4. sal, KBH K
  • Tiltrædelse : Snarest muligt 

Sådan søger du 

Hvis du er interesseret i stilingen beder vi dig sende ansøgning og CV til hello@lemele.dk

Hvis du har spørgsmål er du er velkommen til at kontakte Johannes Käszner på telefon 28 99 09 01 eller på mail hello@lemele.dk